Rundt om Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er i virkeligheden en såkaldt strandsø med Danmarks vandrigeste å, Skjern Å's udløb i den ene side og - ud mod Vesterhavet - Holmsland Klit. Sommerhuset ligger, hvor den røde prik på kortet er markeret - bag Klægbanken. Om Klægbankens tilblivelse fortælles, at Ole Bjerregaard sammen med andre fremsynede folk fra Stauning vadede ud og beplantede den stump land, der i den tørre tid kom frem af vanden, med bl.a. tagrør. På den tid var landindvinding respekteret, og efterhånden blev 'øen' permanent og man kunne høste rørene på den isbelagte fjord i vintertiden og indsamle mågeæg i forårstiden. De store skove af tagrør er dog kun mulige p.gr.a. det nedsatte saltindhold i fjorden. Senere flyttede Ole Bjerregaard til Bymarken i Ringkøbing, hvor han solgte en grund ned mod fjorden til det kommende børnehjem, C.M. Schuberts Minde. Han var var en kær nabo til sin død. (nk 2007)

 

 

 

 

 

 

 

Holmsland Klit er formet af sandflugt, kysterosion og havets sydgående transport af kystens materialer. Klittangen er opbygget overpå resterne af af en eller flere lave øer, som engang har strakt sig langt ud i havet. Indtil midten af 1600-tallet lå fjordens udløb mellem Skodbjerge og Sdr. Haurvig. Men herefter sandede udløbet til, og i stedet opstod den 15-20 km lange Nymindestrøm. Fjorden fik karakter af strandsø og Skjern Å dannede Danmarks største indlandsdelta. Den sydlige del af Holmsland Klit blev overskyllet af stormfloden den 4. februar 1825. Den store plane slette ved Baunebjerg Båke opstod ved denne begivenhed. Mange forsøg på at tøjle Ringkøbing Fjords udmunding til Vesterhavet lykkedes endeligt i 1931, da Hvide Sande Sluse blev indviet. Omkring slusen voksede en driftig fiskerihavn op. I dag med redningsstation, auktionshal og forskellige fiskeindustrier. Indbyggertallet er normalt 5300, men i turistsæsonen voksen det til ca. 50.000, bl.a. fordi der på tangen er godt 5000 sommerhuse. (kilde: 'Danmarks Kyster' Gyldendal 1997)

 

Klægbanken er en næsten 3 km. lang og smal ø, der hovedsageligt er bevokset med tagrør. Den er et naturvidenskabeligt reservat, der indgår i Tippernes arbejdsområde. Der er adgangsforbud hele året.
Vandarealet mellem Klægbanke og land er meget lavvandet, og nord og syd for øen er vanddybden så lav, at der visse dage kan være tørlagte vader og rev med flokke af vadefugle, måger og gæs.
1,5 km. øst for Klægbanken ligger Halby med en udbygget sommerhusby i et tidligere flyvesandsområde.

Ynglefugle: I 1970'erne var Klægbanken kendt for at huse verdens største knopsvanekoloni (648 par), landets største hættemågekoloni (11.500 par) samt en stor splitternekoloni (900 par). Desuden ynglede en række andearter i pæne tal samt flere vadefuglearter. I 1980'erne er herligheden svundet ind, og der yngler nu et væsentlig færre antal fugle. Årsagen er fjordens dårlige tilstand. Klægbanken er dog stadig et vigtigt sted for ynglende måger. der yngler flere par rørhøge på øen, og parrenes aktivitet i yngletiden, bl.a. fødeaflevering, kan nemt iagttages fra land.

Trækfugle: Blandt vandfuglene dominerer knopsvanen hele året og i træk- og vintertiden desuden hundrevis af pibe- og sangsvaner. Desuden ses kortnæbbet gås og grågås. På vandet og i luften ses året igennem mange ænder, fx gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, troldand, hvinand samt blishøne. Endelig er Klægbanken overordentlig vigtig for rastende og overnattende måger. Skarv forekommer også. vadefuglene findes i hele træktiden. De er svære at se på Klægbanken på den store afstand, men nu og da letter småflokke af hjejler, viber og alm. ryle. I træk og vintertiden er blå kærhøg, musvåge og fjeldvåge almindelige, mens havørn (nk: motiv i Ringkøbing byvåben) af og til ses på øen. Spurvehøg, tårnfalk og moseugle ses jævnligt i sommerhusbyen og på engene. I rørene langs stien kan der iagttages skægmejse. (kilde: www.dofbasen.dk)

Skarv: Regulering af skarvbestanden: Ved optælling foretaget af DMU 2003, er det højeste antal reder på Klægbanken opgjort til 578. Hele bestanden blev reguleret ved at sprøjte paraffinolie på æggene. I alt 6 reguleringer blev udført i yngletiden inden de blev opgivet af skarverne. Blandt de 2.450 reder som etableredes i hele Ringkøbing Fjords område, blev ca 10% friholdt for regulering, dvs oliering. Forekomsten i Ringkøbing Fjord er primært lokaliseret til Havrvig Polder med de to øer, Olsens Polder og Vinterleje Polder og så altså Klægbanken. (kilde: Arb. rapp. nr. 190; Skarver 2003 DMU)

Strandjagt: Som det ses på Skov og Naturstyrelsens kort , er det ret begrænset, hvad der må foregå af jagt på Halby Klits arealet!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiskeri på fjorden: Der er gennem tiderne blevet fisket på fjorden – og det gør der den dag i dag. Der fiskes f.eks. med ruser efter ål og med garn efter sild, helt og skrubber. Rundt langs fjorden ses mange steder 'indianerlandsbyer' - bundgarnspæle stillet på højkant op mod hinanden så vandet kan løbe af træet. Fjordfiskerne har bødet garn, renset ned (net), tjæret net og bundgarn, stannet (istandsat) pramme og redskaber, klargjort ål(e)kroge på langliner og renset og røget fisk. Ind i mellem har de 'rigtige' fiskere - vesterhavsfiskerne - også været en tur i fjorden, når det var rentabelt.
Desværre blev fjordens økosystem fuldstændig ødelagt som følge af afvandingen af Skjern enge og udretning af Skjern Å. Uden tvivl gjort i den bedste mening! Efter tilbageføring af åløbet har fjorden rettet sig gevaldigt op, og det tyder på, at den vil vende tilbage til 'normalen' inden mange år. (nk 2007)

Lystfiskeri: I Ringkøbing Fjord findes der mange typer fisk, lige fra saltvandsfisk, over brakvands- til ferskvandsfisk. Grunden til dette er afvandingsforholdene ved sluserne i Hvide Sande: området i umiddelbart nærhed heraf er saltvand, længere væk mod nord, syd og øst bliver vandet mere og mere brak. Fiskeriet er mangeartet og det samme gør sig gældende med grejet hertil. Til aborrer og ål kræves der ikke særlig meget af grejet. En stang på 1.80 – 2,40, 0,25 line, et par propper, lidt bly og et par små kroge, så kan løjerne begynde. Til aborrerne kan der fiskes på prop, enten med majs, maddiker eller små regnorm. Disse fisk er fornøjelige at fange og der er tit mange af dem, de optræder i stimer, og pludselig er de der, og så bider de helt vildt, og pludselig er de væk igen. Man kan også fange aborrer på let spinnegrej, helt små blink og gummijigs er rigtig gode. Vil man forsøge sig efter gedder skal der straks lidt grovere grej til. særklasse et spændende fiskeri, og vil ålene bide meget indbringende også. Ål kan fanges på flere måder, mange lystfiskere udvikler deres helt egne metoder. En simpel og god metode til ålene er et paternostertackel monteret med regnorm, dette rækker langt hen af vejen, og kan bringe gode fangster med sig. Hvis man vil raffinere sine forfang en smule kan man lave en montage med løbebly.
Der findes i de nævnte områder andre fisk end de nævnte, men de fanges på de samme grejer og metoderne er identiske, så det er spændende hver gang man trækker linen ind. (kilde: hvidesande.dk; 2007)

Plante- og dyreliv: Den sydlige ende af Ringkøbing Fjord er kun 2-300 år gammel og er opstået ved et samspil mellem havets nedbrydende og opbyggende kræfter. Ringkøbing Fjords udløb vandrede sydpå, hvorved der aflejredes store højsandflader. På disse blev der dannet strandvolds- og klitsystemer (bl.a. Tipperne og Klægbanken), og i læ af klitterne opstod der marsk ('mærsk') ved at tidevandet aflejrede et såkaldt klæglag hvorpå marskens planter kunne indvandre og fastholde det nye land. Plantelivet er en sammenblanding mellem strandeng, ferskeng og hedemose. Uden aktiv naturpleje ville hele området gro til med få planter, især tagrør og mosebunke. Der findes rester af den oprindelige strandvegatation domineret af rød svingel, harril, strandasters, kødet hindeknæ og strandkogleaks. Blandt planterne, der er knyttet til ferske enge, ses trævlekrone, slangetunge, majgøgeurt, vandmynte, engkarse og engviol. Revling, klokkelyng og frynset tørvemos vokser i de mere tørre områder. Klitområderne domineres af hjælme. Ræv, rådyr og hare er blandt de almindeligste større pattedyr i området. De mindre rovdyr lækat og brud findes også. (kilde: Danmarks Natur, GB)